GF Forsikring
Nordjyske Bank
Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Kaffebaren

Offentlige danske byggerier prydes med tømmer af megatræer fra Canadas sidste regnskove

Enorme træer, nogle omkring 1.000 år gamle, fældes i British Columbia for at blive brugt som facadebeklædninger på store offentlige byggerier i Danmark. Selvom tømmeret kommer ind i landet via PEFC-certificering, står nu kun én procent af den oprindelige regnskov tilbage.

Af Sofie Banke Poulsen

Ældgamle træer, blandt andet gigantiske thuja og douglasgran, fældes gennem ødelæggende og ifølge canadiske NGP´er direkte ulovlig skovhugst i Canadas sidste urgamle tempererede regnskovsområder. En del bliver solgt til yderbeklædning og pynt på store offentlige byggerier i Danmark. Flere af træerne, der fældes, er op mod 1.000 år gamle, og mange har stammer på flere meter i diameter. Fældningen fortsætter, selvom både forskere og miljøorganisationer i årevis har råbt vagt i gevær. Der foreligger ikke mindst adskillige videnskabelige rapporter og undersøgelser, der tydeligt viser de biodiversitets- og klimaproblemer, der er ved at rydde de sidste rester af det mest unikke, artsrige og nok mest bevaringsværdige skovtype i Canada. Ud over at blive brugt til pynt på facader, bliver en stor del af træet også brugt som biomassebrændsel. Selvom fældningen ikke er bæredygtig, så kommer tømmeret stadigvæk ind i Danmark via PEFC-certificering og bruges til offentlige byggerier fordi offentlige indkøbere og bygherrer så tror, at træet, de køber, er produceret bæredygtigt. Jens Kanstrup er rådgiver for Verdens Skove.

“Det er helt igennem forfærdeligt, det vi ser i British Columbia lige nu. Det er utroligt, at fældning af disse urgamle skove og deres kæmpetræer stadigvæk får lov til at finde sted i et land som Canada,” siger han.

Skovhugst af ældgammel tempereret regnskov

Miljøorganisationen Ancient Forest Alliance har flere gange dokumenteret ødelæggelserne i Nahmint-dalen på øen Vancouver i den canadiske provins British Columbia. Det er ikke mindst her, hvor den intensive skovdrift ødelægger den tilbageværende oprindelige regnskov i alarmerende fart. Også tilbage i 2018 dokumenterede Ancient Forest Alliance de massive skovødelæggelser, hvor blandt andet Canadas femte og niende bredeste nåletræer af arten douglasgran blev fældet sammen med tusindvis af kæmpethuja (Thuja plicata), hvor nogle af stubbene målte svimlende 4,2 meter i diameter. Mere end 75 procent af de sidste rester af de canadiske urskove, som står på Vancouver-øen samt den sydvestlige del af det canadiske fastland i British Colombia, er blevet ryddet i nyere tid, inklusiv 90 procent af bunden af en dal, hvor de største af træerne står. Mange af de tilbageværende skove består nu blot af træer på 20-25 meter. Det er langt under størrelsen på de sidste tilbageværende kæmper, der er op til 70 meter høje svarende til 20 etagers bygninger, og flere af de ældste træer har stået her siden vikingetiden. De fleste er dog væk nu, da tømmervirksomhederne især går efter de tilbageværende områder med de enorme gamle træer på grund af deres høje værdi, og fordi de canadiske myndigheder ikke griber ind. Derfor er der i dag kun omkring én procent tilbage af de oprindelige ældgamle regnskove i British Columbia.

PEFC medvirker til forsættelse af ubæredygtige produktioner

På trods af de ødelæggende konsekvenser importeres træ fra British Columbia til Danmark i stor stil. Flere offentlige og private byggerier i Danmark har facader med beklædning af træ fra disse ældgamle skove. Den slags facader er for tiden populære, og mange tror, at fordi tømmeret kommer til Danmark med en PEFC-certificering, så er det en garanti for bæredygtighed, selvom det i virkeligheden er certificeret efter den langt dårligere canadiske CSA-certificering som PEFC anerkender. Tømmervirksomhederne i British Colombia lever dog langt fra op til de bæredygtighedskrav FSC-certificeringen stiller, og som er noget højere end CSA og dermed PEFC-certificeringen. Det er blandt andet ikke tillade at ødelægge vigtige naturværdier i såkaldte “high conservation value”-områder, som det her er tilfældet, hvorfor det heller ikke er muligt at købe FSC-certificeret kæmpethuja og douglasgran fra Canadiske urskove.

Derfor opfordrer Jens Kanstrup danske virksomheder og myndigheder til helt at undlade at købe PEFC-certificeret træ fra British Columbia, da man risikerer at medvirke til skovødelæggelsen her.

“I Danmark vælger flere bygherrer og arkitekter i god tro træ, som kommer fra disse ældgamle kæmper. Det er derfor vigtigt at informere om, at PEFC-certificeringen tydeligvis ikke virker efter hensigten, når den tillader ødelæggelser af de sidste rester af Canadas ældste og største træer og de økosystemer, de vokser i,” siger han. I stedet mener han, at man bør se sig om efter FSC-mærket eller i det mindste træ fra områder, hvor skovdriften ikke ødelægger vigtige økosystemer.

“Man bør helt afholde sig fra at købe træ fra urskove i British Columbia, da man risikerer at være en del af den fældning, der fjerner de sidste rester af de urgamle regnskove, som er helt unikke i verden. Den her skovdrift viser desværre, at PEFC-certificeringen ikke er en troværdig garant for bæredygtighed. Indkøberne bør i stedet gå efter FSC-certificeret træ, der i langt højere grad sikrer, at træet ikke komme fra den slags skadelig skovdrift,” siger han.

Alligevel er PEFC-certificeringen anerkendt af den offentlige indkøbsvejledning, og derfor importeres træ fra canadiske urskove til Danmark i stor stil. Flere danske virksomheder forhandler eksempelvis træarten Red Western Cedar eller kæmpethuja, som den hedder på dansk, fra området, hvilket gælder både Moelven, Global Timer og Keflico. Træet bruges hovedsageligt til byggeri og facadebeklædning, blandt andet på slandets syghuse, biblioteker og på bygninger under Syddansk Universitet som på Esbjerg Universitets Campus facade, der er beklædt med træ fra regnskoven i Canada.

“At PEFC på den måde medvirker til renafdrift unikke urskove med flere hundrede år gamle træer, nogle op til 1.000 år gamle, bør ikke bare få Danmark, men importører i hele EU til at rette kritik mod PEFC-ordningens ukritiske anerkendelse af langt dårligere certificeringsordninger og kun efterspørge FSC-træ,” siger Jens Kanstrup.

En PEFC-certificering anerkender eksempelvis Canadian Standards Association (CSA), som tillader, at de flere hundrede år gamle træer fældes, og at naturskove omdannes til en plantageskove. Udover at områder renafdrives, bruges der efter rydningen også Glyphosat (roundup), som fjerner “ukrudt”. Det vil sige alt fra flerårige planter til mindre træer for at skabe bedst mulige produktionsbetingelser for efterfølgende at dyrke plantager udelukkende til produktion af tømmer. Skovene forarmes således med store negative konsekvenser for biodiversiteten og de oprindelige folk i området.

Hjemsted for unik, bevaringsværdig natur

Den sidste procent af de oprindelige, ældgamle skove er helt unikke økosystemer, der er levesteder for en række arter, både på jorden og langt oppe i træernes kroner. Særligt Nahmint-dalen betragtes som et område med gammel bevaringsværdig skov med høj koncentration af biodiversitet og hjemsted for arter tilknyttet til urskov som Marmoreret Murrelet, en lille havfugl og rovfuglen den Nordlige Gawawk. Alligevel føres her intensiv skovdrift, hvor der renafdrives. Det vil sige, at man rydder store områder for samtlige træer, frem for kun at fælde enkelte træer, så området kan regenererer sig selv. Når tømmervirksomhederne samtidig målrettet går efter områder, hvor træerne er ældst og størst, for at opnå hurtig og størst profit, så påføres der over 1000 års skade på de gamle skove, deres arter og økosystemerne. Der er nemlig tale om træer, hvis lige vi ikke vil komme til at se igen før om 800-1000 år.

Ønsker du at se billeder af nogle af de gigantiske træer før og efter, at de er blevet fældet, så har theguardian.com billeder med mennesker på, der giver en idé om træernes størrelse.

Verdens Skove

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien og Uganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983. 

Kaffebaren
GF Forsikring
Faarup skovhus
Bilhuset Biersted A/S