K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
Mortensens Mad
Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Birks Bikeshop

Landsdækkende event 16. september

 

– 20.000 børn i daginstitutioner udfordrer rødbeden til ‘Maddag 2020’

 

Så er der dømt rødbeder. Onsdag den 16. september er rødbeden vigtigste ingrediens i frokostmåltidet til de mindste. Daginstitutionerne tager denne klimavenlige knold med i køkkenet, og sammen med ungerne tilbereder de (rødbede)røde bøffer, creme og brød, for til sidst at bænke sig om frokostbordet, og guffe det samme måltid over hele landet. Anledningen er Maddag 2020, som arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA for at hylde madordninger i daginstitutionerne.

 

Hvorfor fejre madordninger?

Madordninger er et skridt på vejen til lighed i sundhed, da alle børn er sikret ordentlige måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd. Børn får dækket op til 70 % af deres energibehov i løbet af dagen i deres daginstitution, så her er den rigtige kost altså vigtig.

 

Nem, god og klimavenlig

Rødbeden spiller hovedrollen i årets menu, fordi det er en dejlig dansk råvare, der både er i sæson, velsmagende og klimavenlig. Den har været i vores madkultur i 400 år, og indgår stadig i hverdagsmåltiderne, mest kendt som syltede rødbeder. Jeps, men den kan så meget mere og det viser maddagsmenuen.

 

Gode måltidsvaner grundlægges tidligt i livet. Madordninger giver børn og voksne i institutionerne et fællesskab om det gode – og sunde måltid. De madprofessionelle bruger deres kompetencer hver eneste dag, året rundt på at fylde de små hoveder med lækker og sund mad og gode kostvaner. Vi bruger derfor Maddag i år til at bringe denne spændende, velsmagende og bæredygtige råvare i fokus. Den er billig, nem af få fat i og indeholder en masse gode vitaminer og fibre – en af køleskabets klimadukse”, siger Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet.

 

Mad kan mere end at mætte

En af grundstenene i madordninger er at bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum i hverdagen, hvor børnene inddrages i de små ting, som de kan håndtere. Til Maddag kan børnene være med til at hakke, skrælle, tilsmage og ælte.

 

“Måltidet er en oplagt ramme for indlæring. Selv de mindste kan være med i tilberedningen. Og jo mere børn ved om mad, jo større er sandsynligheden for at de træffer bevidste og sunde valg senere i voksenlivet”, siger Ghita Parry.

 

Sunde vaner er en god investering

“Hvis vi vil skabe sunde madvaner, skal der være madordninger i alle daginstitutioner, hvor børnene får veltillavet, velsmagende og sund mad hver dag. Overvægt har for eksempel en stærk social slagside, så de fælles måltider kan også bidrage til at udligne sociale forskelle. Det er ganske enkelt en fornuftig investering”, siger Pia Heidi Nielsen, formand for Kost- og Servicesektoren i FOA.

 

Ifølge WHO’s undersøgelse[1] af børn i 2018 er overvægt en af de største trusler mod folkesundheden. I Danmark er overvægtskurven tippet, så 51% af os danskere nu er overvægtige. Og hvert femte barn i 0. klasse får mindst én bemærkning af sundhedsplejersken i deres journal om, at deres mad- og måltidsvaner er problematiske.

 

“Skal vi ændre denne udvikling, så skal der sættes tidligt ind med strukturelle ændringer. Da langt de fleste børn går i daginstitution, er der derfor et kæmpe potentiale ved at sætte ind med gode mad- og måltidsvaner netop her,” siger Pia Heidi Nielsen

 

[1] WHO 2018

Eventen Maddag 2019 arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet i samarbejde med FOA. Maddag 2020 støttes desuden af: FOLA, Rådet for sund mad, Landbrug & Fødevarer, BUPL, Fødevarestyrelsen og Komiteen For Sundhedsoplysning.

FAKTA

FAKTA om sundhed og mad til de mindste

  • Hvert femte barn i 0. klasse får mindst én bemærkning af sundhedsplejersken i deres journal om, at deres mad- og måltidsvaner er problematiske[1].
  • Overvægt og svær overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden, ifølge WHO’s børneundersøgelse 2018[2].
  • Frokostmåltidet i daginstitutionen er varieret og sundt[3].
  • Op til 70 % af børns energibehov dækkes i løbet af en dag i daginstitutionen[4].
  • 97,5 % af de 3-5-årige går i daginstitution[5]. Der ligger derfor et kæmpe potentiale ved at sætte ind med gode måltidsvaner her.
  • Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har indflydelse på livsstilsvaner i voksenlivet[6].

 

FAKTA om rødbeder

  • 420 fodboldbaner: Rødbeden produceres i stor stil i det danske landbrug. Faktisk dyrkes der rødbeder på over 300 hektar, svarende til mere end 420 fodboldbaner.
  • Hvad kan man bruge den til? Gennem årene har rødbeden vundet stort indpas i de danske køkkener, det er kun fantasien, der sætter grænser: Den kan både spises rå og tilberedt. De fleste kender syltede rødbeder, men den er også velegnet til rødbedesalater, rødbedechips, ovnbagt rødbede, og måske den russiske rødbedesuppe Borsjtj. Rødbedespirer kan også spises, og bladene har en nøddeagtig smag. Førhen har ristede rødbeder endda været anvendt som kaffeerstatning.
  • Super rodfrugt: Rødbeden er rig på både kostfibre, folat, let optageligt jern, samt kalium. Derudover er indholdet af energi lavt, hvilket betyder, at man kan spise store mængder uden at skulle tænke over for stort energiindtag. Rødbeden er beslægtet med sukkerroen, hvilket også resulterer i den sødlige smag.

[1] Databasen Børns Sundhed, bemærkninger til mad og måltider, SDU 2017.

[2] WHO, Childhood overweight and obesity 2018

[3] Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

[4] En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner, DTU Fødevareinstituttet, 2011.

[5] Danmarks statistik, 2013

[6]  The official journal of the British Dietetic Association, 23(1), 2010.

 

Kilde: Kost og Ernæringsforbundet

Hotel Phønix
Guldsmed Hansen
Hvilshøj Auto
Bilhuset Biersted A/S