Artikelfoto: Glade ØBI´ere efter scoring. Arkivfoto Tex.
Så er sommerferien så småt forbi for de lokale fodboldserier. Onsdag aften starter Øster Brønderslev Idrætsforening – ØBI, i hvert tilfælde deres senior fodboldtræning op kl. 19.00 på Intersport Brønderslev Arena.
ØBI´s Serie 4 Hold, klarede sig kun lige akkurat igennem første sæson i Serie 4, da det stod klart at holdet ikke kunne rykke ned, sløsede spillerne noget med indsatsen i kampene. Nu har klubben atter tilmeldt et hold i Serie 6 (7 mands) så der bliver noget mere konkurrence om pladserne, så kommer der forhåbentligt også mere tænding og koncentration på både træninger og kampe.
Serie 4 -Pulje 49 efterår, ser sådan ud:
BI, klubbens førstehold spiller i Serie 2, dette er deres 2. hold.
Dronninglund IF, klubbens førstehold spiller i Serie 2, dette er deres 3. hold.
Flauenskjold IF, klubbens førstehold spiller i Serie 3, dette er deres 2. hold.
Hals FS, klubbens førstehold spiller i Serie 2, dette er klubbens 2. hold.
Holtet IF, dette er klubbens førstehold.
Sulsted IF, klubbens førstehold spiller i Serie 1, dette er klubbens 2. hold.
Tylstrup IF, dette er klubbens førstehold.
ØBI, dette er klubbens førstehold.
De første kampe:
Lør. 10 august kl. 15.00, Hals FS – Sulsted IF, Mandag d 12 august kl. 19.00, Dronninglund IF – ØBI, Tirsdag d. 13 august kl. 19.00, Flauenskjold IF – BI.