Rendezvous
PJ Industries
Hjørring Hørecenter

Hærvejen i Brønderslev Kommune

Hærvejsruten er et fælles nordisk projekt, som blev indviet i maj 2014. Ruterne på Hærvejen menes at kunne spores 4000 år tilbage. Ruterne blev dog først skriftligt bekræftet i starten af middelalderen, hvor Hærvejen fungerede som en fælles hovedåre gennem hele Jylland.

Hærvejen består af både vandre- og cykelruter. I Vendsyssel findes der en østlig og en vestlig gren af Hærvejs-vandreruter.

Den vestlige del drejer ind mod midten af Vendsyssel fra Blokhus ved Vesterhavet og går gennem Brønderslev Kommune ved Manna, Thise Bakker og Thise Kirke.

Den østlige del af den vendsysselske Hærvejs-vandrerute starter i Aalborg og fortsætter via Hammer Bakker gennem Ørum, Klokkerholm og videre nordpå til Frederikshavn.

Langs den østlige Hærvejs-vandrerute kommer du forbi det smukke fredede område ved Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken samt det idylliske Pajhede Skov og Nymølle Bæk og Søheden Skovkompleks; begge er dele af Jyske Ås.

Den vendsysselske Hærvejs-cykelrute gennem Brønderslev Kommune tager dig omkring byerne Hjallerupog Dronninglund og videre langs Jyske Ås‘ bakkede terræn gennem den uberørte natur ved Dronninglund Storskov, forbi Pajhede Skov og videre mod Østervrå og Frederikshavn.

Se et overordnet kort over Hærvejsruter i Vendsyssel her

Skal du overnatte langs Hærvejen?

Få overblik over overnatningssteder langs den østlige del af Hærvejsruten her

Få overblik over overnatningssteder langs den vestlige del af Hærvejsruten her og her

Nyt Projekt: Destination Hærvejen 2019-2020

12 kommuner, heriblandt Brønderslev Kommune, og en lang række lokale turistorganisationer er gået sammen i et nyt projekt om at udnytte og udvikle Hærvejens potentialer, og skabe det førende rejsemål for vandring- og cykelturisme i Nordeuropa.

Projektet har indtil videre modtaget fondsbevilling på 915.000 kr. fra Nordea-fonden til at gøre Hærvejen til den foretrukne destination for vandre- og cykelturister.

Læs mere om det omfattende projekt her

Projekt Destination Hærvejen 2019-2020

12 kommuner og en lang række lokale turistorganisationer samarbejder om at udnytte og udvikle Hærvejens potentialer, og skabe det førende rejsemål for vandring- og cykelturisme i Nordeuropa.

Vil du vide mere?

Mere om Hærvejen: 

Hærvejen vil i international superliga

12 kommuner og en lang række lokale turistorganisationer samarbejder om at udnytte og udvikle Hærvejens potentialer, og skabe det førende rejsemål for vandring- og cykelturisme i Nordeuropa.

Hærvejen – 450 km. i nordisk særklasse

Hærvejen har fra bronzealderen til begyndelse af moderne tid udgjort Jyllands hovedfærdselsåre for handlende, pilgrimme og godtfolk. I dag er Hærvejens 450 sammenhængende km fra nord til syd stadig rammen for en unik natur- og kulturoplevelse, hvor rejsende søger hen for at finde ro og nærvær, til bens eller på cykel, tværs igennem nogle af landets smukkeste naturlandskaber og lokale kulturmiljøer, lige der hvor Danmarkshistoriens store og små begivenheder stadig er lette at få øje på.

De 12 kommuner bag destination Hærvejen:

Aalborg kommune
Brønderslev kommune
Frederikshavn Kommune
Hjørring Kommune
Ikast-Brande Kommune
Jammerbugt Kommune
Mariagerfjord kommune
Rebild Kommune
Vejen Kommune
Vejle kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg kommune

Derudover tæller foreningen ’Herberger Langs Hærvejen’ og ’Dansk Vandrelaug’

12 kommuner og foreninger langs vejen

Nu går 12 kommuner langs Hærvejen sammen om at skabe en sammenhængende natur-, kultur- og turismeindsats, som skal få flere, også fra udlandet, ud på ruten.

”Hærvejen har potentialet til at blive en af Europas bedste natur- og oplevelsesruter. Vi håber, at borgere, lodsejere, erhverv mv. langs samtlige Hærvejens 450 km. vil bidrage til at forbedre og kvalificere planerne for udviklingen”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Udviklingsprojektet sker med inddragelse af de mange foreninger, borgere og lokale virksomheder, som findes langs ruten. Den første del af projektet skal munde ud i en samlet plan for hvordan Hærvejen bliver det mest markante af sin art i Nordeuropa. Det foreløbige afsøgningsprojekt er sat til at vare et år, og vil sætte rammerne for, hvordan det ambitiøse udviklingsprojekt over de efterfølgende fire til fem skal foldes ud.

Stort potentiale for gående og cykler

”Hærvejen har som samlet rute et meget stort uudnyttet potentiale. Vi vil nu få en samlet og ambitiøs plan for de konkrete tiltag, der skal til for at forbedre kvaliteten og det samlede tilbud til vandrere og cyklister langs ruten. Vi er stolte af, at Nordea-Fonden kan se det samme potentiale som os, og at de tror på ambitionsniveauet. I kommunerne og den fælles forening ser vi meget frem til at søsætte det spændende udviklingsprojekt – og indfri de store potentialer for både Hærvejens gæster, lokalsamfund og virksomheder”, siger Formand for foreningen Destination Hærvejen, Morten Damgaard Nielsen.

Sådan bruger vi Hærvejen i dag

De naturinteresserede turister på Hærvejen bidrog i 2017 med en samlet omsætning på 52 mia. kr. og stod for i alt 37,4 mio. overnatninger. Heraf blev de 9,6 mio. overnatninger fortaget af cykelturister.

Omkring 20% af de outdoor interesserede turister i Danmark peger på cykling som deres foretrukne aktivitet, og tendensen er stigende. I 2002 var der således 1,2 mio. cykelturister i Danmark, indtil 2017 er det tal steget med 500.000, til nu 1,7 mio. årlige cykelturister i Danmark.

Til sammenligning peger 31% af de naturinteresserede på vandring som deres foretrukne aktivitet i Danmark, det gælder særligt for de tyske turister.  F.eks. efterspørges i stigende grad pilgrimsruter, som imødekommer turisternes interesse for autentiske og meningsfulde oplevelser. I Midt- og Sydeuropa har vandre- og cykelturisme udviklet sig til egentlige industrier, baseret på solide samarbejder mellem private og offentlige aktører om fælles retning og indsatser.
Kilde: Nordea Fonden


 

Kilde: Visit Brønderslev

Rendezvous
Hjørring Hørecenter
Bjælkehytten