K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten

I 2009 tog jeg den store beslutning om at lægge min livsstil om

 

I 2009 tog jeg den store beslutning om at lægge min livsstil om.

In short: Jeg har tabt mig 90 kg.

Det hele startede med et væddemål, som gik ud på, at jeg skulle holde mig fra alkohol i 6 måneder. Jeg vandt ikke kun væddemålet, men så langt mere end det. Efter mange års forsøg på at gå ned i vægt, fandt jeg endelig motivationen. Koden til sundere kost og mere motion var knækket.

 

Søren før 2009

Gennem mit liv har jeg haft mange udfordringer; lige fra en far, der valgte mig fra, til stavevanskeligheder, lavt selvværd, stress og ikke mindst overvægt.

Vægtabet har været en udfordrende rejse fra at være en meget stor mand med mange usunde vaner, til en sund mand med sunde værdier. I takt med nye vaner, faldt mange gamle venskaber fra. Det, som vi tidligere var fælles om; nemlig fest og junk, valgte jeg fra. Heldigvis byder livet på mange nye venskaber, som jeg sætter stor pris på.

Jeg er uddannet kok og har stadig stor passion for faget. Gennem de senere år, har jeg dog haft tanker omkring, at arbejde med unge, som måske har problemer af en eller anden art.

Jeg vil meget gerne hjælpe andre på vej, hjælpe til at de får et bedre liv og måske opnår nogle af deres mål. Jeg vil fortælle min historie og dele ud af mine erfaringer. Fortælle fx de unge knejter, at når jeg kan, så kan de også. De vil kunne relatere til mig – ham, der også har tatoveringer, helst går i shorts hele året og som stadig har svært ved at stave (ja, jeg har én til at skrive dette for mig).

Det er ikke nyt for mig, at lukke op for mine livserfaringer. Tidligere har jeg afholdt foredrag ved Aalborg Kommune omkring kost og ernæring og jeg har været hos Mariagerfjord Kommune og tale om samme emne til deres deltagere i projektet “Mariagerfjord på vægten”.

 

Før og efter

Jeg er voksenven for Magnus på 14år, som jeg ses med hver anden uge. Dette er til stor fornøjelse for både ham og jeg. Gennem dette tillidshverv har jeg flere gange fortalt om mine erfaringer, når foreningen Børns Voksevenner holder informations- møder for andre, som gør sig overvejelser om at tilbyde sig som voksenven.

Af personlige egenskaber kan nævnes, at jeg er udadvendt, smilende, imødekommende, god til at bevare overblikket og jeg har et godt humør. Jeg er altid villig til at gå forrest, når der skal ydes en ekstra indsats. Jeg er handlekraftig; når jeg sætter jeg mig et mål, når jeg det.

Jeg er aktiv løber og jeg tager gerne til udlandet for at løbe marathon. Familie og venner betyder meget for mig og jeg værdsæt- ter traditioner, nære relationer og godt samvær.

 

I sidste uge var jeg på besøg ved Beierholm Aalborg. Her holdt jeg foredrag med temaet “Du kan mere end du tror”.

Jeg var inviteret til at fortælle om mine livsvalg, om rejsen fra at være en meget overvægtig mand til ham, som jeg er i dag, nemlig er 90 kg lettere…

Har jeg inspireret bare én til at foretage sundere valg, så er jeg glad. Tak for invitationen, tak for en dejlig eftermiddag .

Tøj fra Vangsgaard.
#dengladekok #vangsgaard #beierholm

 

 

Bosætning Jammerbugt