Stafet for Livet skulle for fjerde gang have været afholdt den 20. juni-21. juni i Rhododendronparken Brønderslev og være rammen om Danmarks smukkeste Stafet For Livet, når mere end 1.500 deltagere gir, løb eller legede parken rundt i 24 timer.
Stafettens formål er at hylde livet, mindes de der tabte kampen mod kræften, fejre dem der overvandt den, støtte dem der kæmper og samle penge ind og dermed styrke kampen mod kræften?
Stafet for Livet meddeler på deres Facebookside følgende:
Kære alle.
Jeg må desværre meddele, at Stafet For Livet Brønderslev 2020 er aflyst på grund af corona. Alle vil få en nærmere orientering, når vi sammen med Kræftens Bekæmpelse, finder en fornuftig og ordentlig måde at håndtere aflysningen på. I må alle have lidt tålmodighed, da vi jo kommer ind i påsken, og tingene kan tage lidt ekstra tid. Vi er rigtigt kede af at måtte aflyse, da det er et arrangement, der har så stor betydning for rigtigt mange mennesker.
Men vi vil komme stærkt tilbage i 2021.
Tak til jer alle.
Med venlig hilsen
Lone Lønbro Jensen
Formand