IF Stjernen fra Odense blev lørdag eftermiddag sendt hjem med et stort nederlag efter at have besøgt Drinx Arena og Vendsyssel Håndbold i damernes 1. division.
Vendsyssel Håndbold startede kampen stærkt og efter kun 9 minutters spil var hjemmeholdet foran 7-3 og derfra kom dagens gæster ikke tilbage. Første halvleg blev en ensidig forestilling, hvor Vendsyssel Håndbold var en eller to klasser bedre end dagens modstandere.
Allerede midtvejs i 1. halvleg skiftede cheftræner Kent Ballegaard ud på startopstillingen og fordelte kræfterne på alle spillerne. Alligevel kunne Vendsyssel Håndbold gå til pause med en 16-7 føring.
2. halvleg blev sikkert kørt hjem af hjemmeholdet. Dagens gæster kæmpede godt i forsvaret og returløbet. Men i angrebet tillod Vendsyssel ikke gæsterne at komme til ret meget. En koncentreret indsats af Vendsyssel gav en sikker sejr på 28-13. Dagens sejr gjorde at Vendsyssel Håndbold holder sig a point med Ringkøbing, der søndag møder SØnderjyskE hjemme i Ringkøbing.
Næste opgave for Vendsyssel Håndbold bliver lørdag den 18. januar ude mod DHG Odense.