Lidl Danmark tilbagekalder Golden Sun Basmati-ris 1 kg fra leverandør LT Foods Europe med Bedst før 31.12. 2021.
Baseret på analyser er der påvist et forhøjet indhold af pesticider buprofezin og tricyclazol i produktet. Dette gør, at en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse ikke kan udelukkes.
Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon.
Produktet har været solgt i Lidl-butikker over hele landet.
Lidl Danmark beklager de gener, som dette måtte medføre.