Så nærmer tiden sig, hvor Brønderslev Bokseklub starter med træningen igen efter
sommerferien.
På mandag d. 3. august er det første træningsaften for både begyndere og kampboksere.
Vi håber på at få nærmere instrukser fra BABU angående Corona, som reglerne er p.t., må bokserne ikke sparre, men vi håber at der bliver lukket mere op for dette inden på mandag.
Som noget nyt, skal bokseklubbens medlemmer træne i nye omgivelser, idet
klubben er flyttet i nyt træningslokale på Håndværkervej i Brønderslev.
Det er et lidt mindre lokale end det vi havde i Brønderslevhallen, til gengæld råder vi over det 24 timer i døgnet hver dag.
Og så er det jo meningen at vi skal flytte til ”Fabrikken” så snart den står færdig og der får vi 4-5 gange så meget plads.
Vi glæder os til at se vores boksere igen og forhåbentlig også nye medlemmer.