tirsdag 24. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

TV2’s Badehotelstjerne får hovedrolle i musicalen Midt om Natten

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Når Midt om Natten i sensommeren vender tilbage til de skrå brædder i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 17.-19. august, efter en lang række udsættelser pga. Covid-19, bliver det med nye og erfarne kræfter på scenen. Morten Hemmingsen, der er kendt fra den succesfulde og populære TV2-serie, Badehotellet indtager nemlig rollen som Arnold, mens stortalentet Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen bliver den nye Susan Himmelblå. Den populære musical, der bygger på Gasolins og Kim Larsens mange hits, er indtil videre blevet set af flere end 100.000 publikummer.

 

I midten af august vender den populære musical, Midt om Natten endelig tilbage til AKKC og andre teaterhuse rundt omkring i landet, når dens omfattende Danmarksturne bliver genoptaget. Og det bliver ikke blot den velkendte Gasolin og Kim Larsen musik, som vil møde publikum. Også nye kræfter og ansigter i form af badehotelstjernen, Morten Hemmingsen – der siden 2013 har brillieret som den unge og rebelske fisker, der falder pladask for den unge stuepige Fie – er at finde i Midt om Nattens ensemble. Morten Hemmingsen har stor erfaring fra musicalverdenen fra bl.a. Skammerens Datter (Østre Gasværk) og The Sound of Music (Hedeland Teater).

  • Gasolin og Kim Larsen er en kæmpestor del af Danmarks musikhistorie, og Midt om Natten er en ikonisk film. Derfor glæder jeg mig utrolig meget til at være med til at føre historien fra film til scene. Det er et stærkt hold, jeg bliver en del af, og jeg er derfor sikker på, at vi sammen kan få skabt en fantastisk forestilling, siger Morten Hemmingsen, der skal bl.a. skal træde i sporene som Arnold efter Troels Malling.

Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen overtager rollen som Susan Himmelblå fra Lea Thim Harder. Den 32-årige skuespiller er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia, og senest har hun modtaget klapsalver som den ’mellemste’ Sanne Salomonsen i Sanne The Musical, og hun glæder sig vildt til at dykke ned i den nye ikoniske rolle.

Morten Hemmingsen og Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen bliver en del af et stærkt hold, der består af både rutinerede og nye performere. Holdet tæller bl.a. Gustav Wolter, der i 2018 fik sit gennembrud i rollen som den oprørske Benny, som i filmen blev spillet af Kim Larsen selv.

Derudover kan publikum bl.a. opleve Allan Mortensen som vagabonden Tusindfryd, Jimmy Jørgensen i dobbeltrollen som brugtvognsforhandleren Charles og Rockerlederen – og desuden medvirker et stort ensemble og band, der tilsammen tæller flere end 30 personer.

Billetter til de tre forestillinger er i salg og kan købes i AKKC’s Billetkontor (hverdage kl. 10-14) tlf. 9935 5566 på akkc.dk samt ticketmaster.dk. Billetpriser fra 400 kr. til 625 kr.

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Politiet gennemførte fra mandag den 31. maj til søndag den 6. juni 2020 en målrettet indsat mod bløde trafikanter, herunder cyklister og knallerter.

Næste indlæg

SACKit satser stort på outdoor-trend

Næste indlæg
SACKit satser stort på outdoor-trend

SACKit satser stort på outdoor-trend

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.