Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

Stor færdselskontrol i hele Nordjylland

Nordjyllands Politi afholdte 17. september 2019 en større færdselskontrol adskillige steder i det nordjyske.

Aktionen foregik i hele Nordjyllands Politikreds fra kl. 08:00-23:00, og der deltog politifolk fra stationerne i Hjørring, Frederikshavn, Himmerland, Aalborg, ATK (Automatisk Trafikkontrol) og Operativ Færdsel.

Også Motorstyrelsen bidrog med personale til kontrollen.

Den ansvarlige for kontrollen, politikommissær Jan Stagsted, fortæller:

”Vi havde denne gang først og fremmest fokus på uopmærksomhed, fordi uopmærksomhed er en faktor i hver tredje dødsulykke,” siger Jan Stagsted. Han tilføjer i næste åndedrag, at man også holdte øje med hastighedsovertrædelse og kontrollerede for spirituskørsel, da også de faktorer har en stor andel i dødsulykkerne.

”Vi fik også tid til at sætte ind mod utryghedsskabende knallertkørsel, mens Motorstyrelsen kontrollede afgiftssager,” slutter politikommissær Jan Stagsted.

 

Sådan forløb kontrollen

Hjørring: 304 standsede køretøjer.

  • 1 kørsel i frakendelsestiden.
  • 2 mobilsager.
  • 2 selesager.
  • 5 andre færdselssager.

Frederikshavn: 123 standsede køretøjer.

  • 6 mobilsager.
  • 13 selesager.
  • 1 rødt lys.
  • 1 spiritussag (over 2 i promille).
  • 4 andre færdselssager.

Himmerland: 124 standsede køretøjer.

  • 9 mobilsager.
  • 6 selesager.
  • 3 kørsel uden at have erhvervet kørekort.
  • 6 hastighedssager (3 med klip).
  • 1 §54 sag (narkokørsel).
  • 1 konstruktiv ændret knallert.
  • 8 andre færdselssager.

Aalborg:  Knallertkontrol. Limfjordsbroen og Øster Uttrupvej. 21 standsede køretøjer. 

  • 3 indkørsel forbudt for motorkøretøjer.
  • 4 mobiltelefoner
  • 5 konstruktive ændrede knallerter.
  • Heraf en knallert til nærmere undersøgelse for artsbestemmelse.

Aalborg: Knallertkontrol. Klarup/Storvorde og Filsted i Aalborg. 20 standsede køretøjer.

  • 1 andre overtrædelser af færdselsloven.
  • 1 hastighedsovertrædelse i by ( Klip ).
  • 1 kørsel i frakendelsestiden.
  • 3 mobiltelefon.
  • 1 overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen.
  • 7 konstruktiv ændrede knallerter, hvoraf en blev beslaglagt.
  • 1 passager på lille knallert.
  • 1 knallert uden lys på.
  • 1 knallert uden styrthjelm.
  • 1 cyklist uden lys.
  • 1 styrthjelm indbragt som hittegods.

Automatisk Trafikkontrol (ATK) – 638 sager.

  • 456 sager er lavet i tættere bebygget område (50).
  • 144 sager er lavet i forbindelse med § 4 (lokal hastighed).
  • 38 sager er lavet uden for tættere bebygget område (80).

Indeholdt i 638 sager er 112 klip og 2 betingede frakendelser.

 

Interesseret i at læse mere om sikker trafik? Læs fx om:

sikkertrafik.dk/…/uopmærksomhed

sikkertrafik.dk/…/klip i kørekortet

sikkertrafik.dk/…/på knallert og scooter

Kilde: Nordjyllandspoliti.dk

AKKC Wallmans
Guld & Rod
Pj Industries
Nordicals Aalborg