Lørdag løb egnens store fest, høstfesten af stablen i Østsidehallen i Ø. Brønderslev, det endelige antal deltagere nåede op på 703 styk helt nøjagtigt, udtaler Lars Juul fra Koordinater gruppen.
Den hemmelige menu fra CL Partyservice, viste sig at være en kylling anretning med bl.a bacon og ananas til forret og hovedretten blev Ta´ selv Buffet, med alskens herligheder i kød og grønt. Desserten bestod af kaffe og kage.
Alle deltagere dansede og morede sig med den gode musik igennem hele aftenen og musikerne selv morede sig så godt, at de allerede har meldt sig under fanerne igen, hvis der kommer en efterfølger næste år. Over midnat, var Agro Nord værter ved en god omgang ”Skrub af mad” der bestod af pølser og brød. Festen fortsatte til kl. 02.00
Øster Brønderslevs Idrætsforening (ØBI) stillede op som værter og afviklede alt det praktiske omkring festen for alle festdeltagere og dermed tjente ØBI en god skilling til klubkassen, oplyser Lars Juul, der samtidigt vil sende en kæmpe stor tak til alle aftenens frivillige hjælpere.
Nu skal alting lige gøres op, inden Frans Heltoft og Lars Juul m.fl, sætter sig ned og ser om succesen skal gentages næste år igen.