K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
Mortensens Mad
Vejgaard sten og krystaller
PrinterEksperten

Løvens Hule-succes sender massører til døren i Brønderslev

Det populære velværekoncept RaskRask, kendt fra dette års udgave af Løvens Hule, er nu kommet til Brønderslev. Dermed kan folk i lokalområdet nu bestille en professionel massør, personlig træner eller yogaunderviser direkte til hjemmets trygge rammer, og undgå rejsetid til klinikker og træningscentre.

Vi har i skrivende stund 5 udekørende behandlere tilknyttet Brønderslev og omegn.

I en tid, hvor COVID-19 har fået mange danskere til at tøve med at benytte sig af sundhedsfagfolk og besøge klinikker og centre, kan de nu slippe bekymringerne, og i stedet få massage eller træning i deres egen stue.

RaskRask klarer alt det administrative arbejde, så massørerne kan koncentrere sig om den menneskelige kontakt. Der er rigtig mange dygtige og passionerede behandlere rundt om i landet, som elsker at hjælpe andre mennesker, men som har svært ved markedsføring, regnskab og jura. Det slipper de for hos RaskRask og kan i stedet fokusere på det de er bedst til – at behandle.

En af de massører er Heidi Madsen, som kommer fra Brønderslev.

“Med RaskRask får jeg mulighed for at arbejde koncentreret med mit fag uden at blive forstyrret og tynget af administrativt arbejde. Konceptet med at besøge kunderne på deres egen bopæl gør, at vi kan hjælpe en masse mennesker, som ellers ikke har mulighed for at komme ned på en klinik. Det er utrolig motiverende at hjælpe mennesker, som ellers ikke kunne få hjælp,” siger massør Heidi Madsen.

I Brønderslev har vi massørerne:

Anders

Kasper H

Britta

Heidi M

Trausti

Lidt om konceptet: 

Konceptet blev startet i 2016, fordi der på den ene side er rigtig mange, der har brug for behandling i hjemmet, og på den anden side er mange selvstændige behandlere, som har svært ved at klare markedsføring, hjemmeside og regnskab alene. Konceptet har gennem årene vundet stor popularitet – primært i landets store byer, men er nu altså også kommet til bl.a. Brønderslev.

”Løvens Hule var vores store gennembrud. Vi fik en investering fra to investorer – Christian Arnstedt og Jan Lehrmann. Det betød, at vi gik fra at være kendt i miljøet, som bruger massage, til pludselig at være landskendt. Alle fik øjnene op for os – og behandling i hjemmet,” fortæller Albert Kirk Iversen, der er grundlægger af RaskRask.

“Coronakrisen har været hård ved os. Da samfundet lukkede ned, måtte vi trykke på stopknappen og aflyse alle behandlinger. Omvendt har coronakrisen gjort vores koncept med behandling i hjemmet mere relevant end nogensinde. Derfor arbejder vi benhårdt for at komme ud på den anden side stærkere end tidligere. Det gør vi blandt andet ved at udvide konceptet til flere byer og flere brancher. Det betyder, vi i dag kan tilbyde massage, personlig træning og yoga i hjemmets trygge rammer,” siger Albert Kirk Iversen.

Kilde: RaskRask

AKKC
Guldsmed Hansen
Hvilshøj Auto
Baggesen