Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

 

Fra d. 1. januar 2020 er det nu slut med Discoverys kanaler for YouSee´s privatkunder, de forsvinder også lokalt for alle BaNet´s medlemmer i Brønderslev som har YouSee som signal leverandør. (BaNet = Brønderslev Antennelaug). Dette oplyses i dag af YouSee i en pressemeddelelse.

Discovery Networks kanaler på BaNet er: Kanal 4, Kanal 5, 6´eren og Canal 9, Eurosport 1 og 2. Discovery Channel, Discovery Science, TLC, ID samt Animal Planet. BaNets kunder er bundet til BaNet med en 30 dages opsigelse 4 gange om året på pakkeskift/opsigelse og som også koster kunden et gebyr på kr. 450,-.

Skribenten på Brønderslev Avis, mener at disse betingelser må BaNet nødvendigvis se bort fra i dette tilfælde, da medlemmerne ikke engang har fået 2 måneders varsel på bortfaldet af kanalerne, tvært imod har BaNet manet medlemmerne til tålmodighed og mellem linjerne i et forklarende opslag på hjemmesiden, ladet forstå at ”man” tror på en eller anden form for aftale med Discovery Networks

YouSee udsendte beskeden, om sammenbruddet i forhandlingerne mellem dem og Discovery Networks, i en pressemeddelelse tidligere i dag tirsdag d. 7. november 2019, pressemeddelelsen kan bl.a. læses på Ekstrabladet.dk. BaNet har ikke oplyst om konsekvenser for medlemmerne mm på deres hjemmeside http://www.banet.dk

Brønderslev Avis´s skribent har ringet til BaNet Formand Henning Jensen, for en kommentar, men har ikke lykkedes at træffe ham. Brønderslev Avis følger selvfølgelig op på sagen når BaNet kommenterer YouSee´s pressemeddelelse og følgerne der af.

 

 

AKKC Wallmans
Guld & Rod
Pj Industries
Nordicals Aalborg